DF0.dk

Om DF0.dk

DF0.dk er skabt til Amigaens community. Siden bygger på en variant af de tidligere phpBB bulletin boards og anerkender værdien i opslag og problemløsning via andres arbejde og kommunikation. 

Amiga.dk har været nede i flere år, hvorfor jeg håber at DF0.dk puster liv til gløder frem for at træde nogen over tæerne. Jeg har været i kontakt med Amiga.dks ejer og haft en god snak. Det er på nuværende tidspunkt ikke målet at bruge/låne Amiga.dk eller andres domæne-navn, men at skabe et fælleseje under DF0.dk

Det er også tanken, at DF0.dk forbliver online trods svingende aktivitet. Informative opslag kan være nødvendige – også længe efter sidste ord er sagt. 

Tilbage til ...

Der er fokus på alle tiders Amiga. Det vil sige, der er fokus på nostalgi men også på nu- og fremtid. Der udvikles både hardware og spil samt findes glæde ved at rode med gamle cheatcodes og lodninger. Det hele er velkomment og forsøgt opdelt i vores “Forum“.

Fokuspunkter (særligt i opstart).

Community

Vi er mange som har en historie med Amigaen. Vi er også nogen der oplever at foruden os selv så har næste generation glæde af Amiga. Samtidig er der en masse spændende tiltag skabt af Amiga-ejere for Amiga-ejere. Også her i Danmark. Håbet er at have en platform at kunne referere til så alle kan “keep up” med og uden profiler på sociale medier og gerne på tværs af landet. Det er også et håb om fællesevents on og offline i form af fx chatevents og meet-ups/parties.

Se evt vores “Forum for Events“.

Mobilvenlig

DF0.dk fortsætter ufortrødent med bulletin board tanken. Det har skabt lidt kodnings udfordringer mht. nutidens krav om design særligt mht. anvendelighed på mobiltelefon. Det er et område som er altid er relevant og vil blive arbejdet med fra tid til anden. Beklager bugs der kan opstå.

Vidensdeling

Amigaen har altid lagt op til at brugeren kan lære den at kende på alle mulige niveauer.  I dag fortsætter udvikling, optimering og sågar salg af en ny mini. Med vores forum, links og kommende sider vil fællesskabet kunne hjælpe alle nysgxerrige. og alle der enten ikke har hørt om nyt eller sidder fast med problemer.

Se evt: “Forum for Reparation, modifikation & projekter“, “Anbefalinger“, “Det Danske Arkiv” & “links“.

Events

Det er altid hyggeligt at møde andre Amiga brugere afk. Derfor er ønsket at vi hjælpes ad med at poste datoer hvor andre fra vores community deltager i events relevant for Amiga interesserede. Det er også håbet at DF0.dk vil kunne arrangere når tilslutningen er stor nok.

Se evt vores “Forum for Events“.

Det Danske Arkiv.

En særlig mulighed der åbner sig via vidensdeling og community er Amiga i relation til dansk historie, kultur med mere. Ydermere har Amiga også sit eget danske udtryk og anvendt i mange spændende og sjove sammenhænge. Værende et dansk community er håbet at vi kan åbne et arkiv med en masse spændende vedrørende Amiga & Danmark. Eksempelvis: Konkurrencer med Amiga som gevinst, danske blade, danskudgivet spil, danske grupper på sociale medier, danske amiga hjemmesider, danske demo-grupper, danske oversættelser osv. 

Se evt: Det Danske Arkiv .

Sociale Medier

Facebook, Instagram, Twitter etc. kan en masse DF0.dk ikke kan. Det samme kan siges om fortidens BBS’er og Bulletins. Det er som sådan heller ikke tanken at være alternativet, men snarere at være en medspiller. Derfor er links til Amiga sider & grupper også meget velkomne.

Se eventuelt “links

Design & Udtryk

Med inspiration fra andre hjemmesider er udtrykket her på DF0.dk holdt i “Workbench”, “AmigaOS” og “Commodore Amigas” ånd. Er opmærksom på at det måske kan forstyrre og har derfor brugt meget tid på især dette område. Der er sikkert stadig nogle tweaks, farvekoder, tekststørrelser, oversættelser og andet bøvl som har sneget sig ind. Med tiden satser jeg på at vi rammer det bedst mulige udtryk så man får fornemmelse at vores community.

Alias

Vil helst ikke tage for meget plads med “hvem er jeg”, da jeg er her af samme grund som mange andre.

Men “Admin” rollen forpligtiger. Så her er det kort: 

Mit navn er Chrisstoffer. Mit arbejde består primært i at drifte og udvikle “Bip Bip Bar” som jeg har med to andre. Derudover er jeg pt. kurator på spiludstillingen “ARCADEUM” hos ENIGMA hvor man også kan spille Amiga. Som hobby projekt sætter jeg gerne strøm til et par Amigaer og under “MIO MOI” DJer jeg rundt omkring til fx Kulturevents, festival osv. 

Særlig tak til

Amiga Troels for at støtte mig i utallige Amiga events og ideer. For at fixe og opgradere mit grej igennem mange år.

Les for sharing his knowledge and skills and inspiring me to take Amiga further. 

Laust for at dukke op hjemme hos mig for over et årti siden og installere harddisk i min Amiga 600. Det kickstartede en hel masse.

Amiga.dk for at tidligere tiders informationer og netværk.